Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Byg og Bo 2015
T-HUSET® funkis
Vi viser i år en ny variant af T-HUSET® funkis.
Udgangspunktet er planløsningen fra vores klassiker T-HUSET®, dog med det tvist, at vognlyet er trukket ud på siden af huset. Herved opnås at vi trods den smalle grund kan nord- og sydvende det gennemgående køkken/alrum. Udsynet fra de primære opholdsrum vil derfor være orienteret ud mod vejen og mod den grønne kile mod nord, og altså ikke ind i naboernes husmure. Tværdelingen af grunden gør også at man efter kort tid vil kunne etablere en ugenert baghave.
Man ankommer tørskoet til huset via den dobbelte carport og herfra ind i entreen med direkte adgang til bryggers. I denne afdeling af huset er der endvidere depotrum, børneafdeling med to gode værelser og badeværelse. I det store køkken/alrum med ekstra lofthøjde og topvinduer mod nord og syd strømmer lyset ind. Der er adgang til en terrasse mod nord og en overdækket terrasse mod syd. Fra køkken/alrummet er der 40 cm forskydning op til stue, kontor og forældreafdeling med skabsgang og et lækkert badeværelse med stor bruseniche. Det store vinduesparti i stuen er overdækket for at modvirke overophedning på solskinsdage. Overalt i huset er der anvendt gode materialer i den høje kvalitet og standard, der kendetegner et hus fra 2-PLAN HUSET.
Udvendig er der lagt vægt på et moderne og tidløst design, hvor skarpe kanter og rene linjer er kombineret med et moderne vedligeholdelsesfrit materialevalg som træ-alu vinduer med 3-lags glas, eternitbeklædninger, sålbænke i skifer og murkrone afsluttet med zink.
Udover den viste løsning er det også muligt at bygge huset, uden forskydning eller med forsænket stue, såfremt terrænet indbyder til dette. Endvidere vil huset kunne bygges med ensidet taghældning eller sadeltag.
Huset er opført iht. energiklasse 2015 uden brug af solcelleanlæg, og er så godt isoleret at klimaskærmen opfylder kravene til energiklasse 2020.
Husets data
241,4 m2 bebygget areal
185,0 m2 beboelse
13,3 m2 overdækning
43,1 m2 vognly
Adresse
Langfreddal 5, 8471 Sabro
Åbningstider
Huset er solgt og indflyttet
Denne funktion kræver at cookies er slået til. For at få vist indhold skal du slå cookies til i din browser og/eller acceptere cookies på dette website. OK
Brochure
Fremragende kvalitet og service siden 1976
Vores brochure indeholder information om vores huse. Du kan samtidig læse om, hvorfor du med en løsning fra 2 Plan Huset er sikret et byggeri, der lever op til dine krav om kvalitet - og til en fast pris.