Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Byg og Bo 2020
PATIO er det nye uderum med læ og privatliv
I år viser vi vores nye model PATIO, som er en funkisvilla med et helt lukket gårdhavemiljø hvor der er plads til leg, hygge og privatliv
Det viste hus er tegnet med udgangspunkt i grunden, terrænkoter og verdenshjørner. Gæster ankommer til huset via den store åbne glasentré hvorfra der er indblik i patioen. Den rummelige entré deler huset op i en fælles/voksenafdeling og en børneafdeling.
Til venstre er gangen med badeværelse, tre gode lyse børneværelser og et bryggers med direkte adgang til den store isolerede dobbelte garage, - her er der også plads til hobby og opbevaring. Til højre ligger soveværelse med bad og nedgang til køkken/alrum og stue.
Huset følger terrænet og derfor er de sydvendte rum som indeholder køkken, alrum og stue er sænket 40 cm. Herved opnås der under samme tag en god loftshøjde og mulighed for store vinduespartier i familiens fælles rum. I det åbne samtalekøkken er der indbygget et depot med arbejdsplads og en dejlig stor alkove med vindue mod syd.
Vinduespartier i alrum og stue åbner op mod husets centrale uderum, patioen. Patioen er det uderum man ikke ved, at man har manglet, før man har prøvet et bo med det. Kun fantasien sætter grænserne, i patioen er der mulighed for at lave legerum, udekøkken, spiseplads, loungemiljø eller en grøn oase. Den indbyggede overdækning kan benyttes når duggen falder. Fra patioen kan man se tværs gennem alrummet og ud mod syd.
Overalt i huset er der anvendt gode materialer i den høje kvalitet og standard, der kendetegner et hus fra 2-PLAN HUSET. Udvendig er der lagt vægt på et moderne og tidløst design, hvor skarpe kanter og rene linjer er kombineret med et moderne vedligeholdelsesfrit materialevalg så som træ-alu vinduer med 3-lags glas, superwood og sålbænke i skifer.
Husets data
294,8 m2 bebygget areal
216,7 m2 beboelse
33,8 m2 overdækning
57,0 m2 garage
938 m2 grund
Adresse
Hørbakken 7, 8382 Hinnerup
Åbningstider
Huset er solgt og indflyttet
Denne funktion kræver at cookies er slået til. For at få vist indhold skal du slå cookies til i din browser og/eller acceptere cookies på dette website. OK
Brochure
Fremragende kvalitet og service siden 1976
Vores brochure indeholder information om vores huse. Du kan samtidig læse om, hvorfor du med en løsning fra 2 Plan Huset er sikret et byggeri, der lever op til dine krav om kvalitet - og til en fast pris.